Problemfelt: Danmark er på listen over de 10 rigeste lande i verden. Alligevel debatterer de danske politikere fattigdom i Danmark og fattigdommens indflydelse på individets sociale tilgang til andre mennesker og til livskvalitet. Med udgangspunkt i et økonomisk perspektiv er der fra forskellige sider opsat definerede vejledende fattigdomsgrænser. Formålet med disse, er at måle hvor mange fattige der er i landet. Men spørgsmålet kommer igen og igen. Hvornår er man egentlig virkelig fattig?
Hovedspørgsmål:
Hvilke faktorer kan føre til fattigdom?
Underspørgsmål:
Eksisterer der fattigdom i Danmark?
Hvilke politiske beslutninger er der taget mht. fattigdommen?
Delkonklusioner
Ad. 1)Hvornår er man fattig? Dette spørgsmål kan længe diskuteres. Ordet fattigdom udtrykker, at man ikke har en tilstrækkelig mængde ressourcer til rådighed. Nogle definitioner af fattigdom betragter den som et målbart fænomen, hvor der er mangel på elementære nødvendigheder til livet som føde, drikkevand, beskyttelse mod vejret, ordentlig beklædning osv. Dette omtales også som absolut fattigdom. I andre definitioner er der tale om et subjektivt oplevet fænomen, hvor der ganske vidst ikke er akut mangel på basale nødvendigheder, men hvor sociale behov ikke er dækket som adgang til informationer, transportmuligheder, uddannelse, tryghed osv. Dette betegnes relativ fattigdom. Inden for økonomi arbejder man med to fattigdomsbegreber, nemlig absolut fattigdom, der er en definition på fattigdom, der er ens, uanset hvilken tid, man studerer, og hvilket sted, man studerer, og relativ fattigdom, der betragter fattigdom som kontekstuelt givet. I Danmark vil man eksempelvis blive opfattet som fattig, hvis man ikke har råd til at sende sine børn på lejrskole, hvilket er et eksempel på relativ fattigdom.
Det er gratis at oprette en konto