Krimigenren går helt tilbage til 1700-tallet og gennem tiden er der sket en hel del forandringer indenfor genren. I dag er genren meget udbredt og er et godt eksempel på masse læsning. Menneskers fascination for mord og forbrydelse har dog efterhånden skabt en kontroversiel debat omkring genrens aktualitet, og mange stiller spørgsmål til om det egentlig gavner noget eller nogen, eller om det blot er for underholdningens skyld, at producenter udgiver grusomme historier omkring mord og forbrydelser. Bøger, serier og film som rummer indhold af virkelige hændelser er et af de største faktorer i debatten omkring krimien, da mange mener at det at bruge andres sorg som underholdning er dybt forkert. Nogle mener også at krimien har udviklet sig til en genre som er utroligt samfunds kritisk og som bliver brugt til at sætte samfundsmæssige problematikker i perspektiv, her diskuteres der om dette har taget overhånd, og om kreativiteten og litteraturen i det langsomt forsvinder.I (tekst 1) “Krimiens samfundskritiske kalkule” (Information d. 5. juni 2008) hører vi om forskellige forfatteres holdninger til denne diskussion. Heri diskuteres der bl.a. omkring hvorvidt samfundsmæssige problemer overhovedet burde være en ting der fremstår i krimier.
Forfatter Elsebeth Egholm er et eksempel på en forfatter, der integrerer samfundsmæssige problemer i hendes værker. (tekst 1, s. 2. ll.16-18) "I krimier gælder det mange gange om at finde noget grimt og noget grufuldt, og det behøver man ikke lede længe efter. Det ligger lige ude på dørtærsklen. Man skal bare åbne sin avis eller tænde for fjernsynet,". Ligesom mange andre forfattere vælger hun at finde inspiration til hendes historier i den virkelige verden fordi som hun selv siger så skal man ikke gå særlig langt for at finde en hændelse der kan være grundlag til en bog. Her kan diskuteres om det er for nemhedens skyld, at forfattere vælger at gå ud i den virkelige verden og finde inspiration eller ligefrem stjæle andre historier og gøre dem til deres egen fremfor at bruge deres egen kreativitet. Dog lægger Egholm også vægt på at der skal være et budskab som kan ses i de samfundsproblemer der bliver præsenteret i hendes værker, så på den anden side kan det også være godt at samfundsmæssige problematikker bliver sat i perspektiv, da det kan være med til at bekæmpe kriminalitet.
Det er gratis at oprette en konto