1 / 2 sider - klik for at bladre

Krimigenrens popularitet og udvikling

  • Dansk
  • 3.g el. lign
  • Afleveret til 7
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Krimigenrens popularitet og udvikling er en dansk-opgave til 3.g el. lign, afleveret til karakteren 7. Fylder 2 sider (874 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 21. januar 2013.

Opgaven undersøger krimigenrens popularitet og dens udvikling fra 1800-tallet til i dag. Den diskuterer Bjørn Bredals begreb 'krimifascisme' og Kim Toft Hansens filosofiske tilgang til genren. Der perspektiveres til samfundskritik og brutalitet i moderne krimier.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Analyserer krimigenrens udvikling og popularitet med inddragelse af Kim Toft Hansen og Bjørn Bredals synspunkter. Velfunderet argumentation.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
7
  • bjørn bredal
  • kim toft hansen
  • krimi
  • krimifascisme
  • krimigenren
  • litteraturanalyse
  • popularitet
  • samfundskritik
  • udvikling

Filosofiens grundpiller, er et begreb der for alvor kan findes i krimigenren: "det gode, det sande og det skønne." Sådan besvar Kim Toft Hansen i hvert fald spørgsmålet om hvorfor krimigenren er blevet så populær. Krimien som genre kan noget, ingen andre genre kan, men lige præcis hvad dette "andet" er, er der ualmindeligt mange holdninger til. Jeg tvivler på, at de fleste personer der læser en krimi, bevidst leder efter det gode, det sande og det skønne, de vil i stedet følge hovedpersonens søgen efter den onde forbryder. Krimigenren har dog været igennem en stor udvikling. Bjørn Bredal, forfatteren bag artiklen "Krimifascisme?" mener således, at den nuværende krimigenre har ændret sig meget siden genrens oprejsning i 1800-tallet. Dengang var en der ikke en nær så stærk kontrastopsætning mellem det gode og det onde, og individet blev ofte skildret som et offer for samfundet uretfærdighed, læseren kunne desuden også sympatisere med, og identificere sig selv med skurken. Bredal mener at den nye krimi ikke tillægger personerne nuanceforskelle, men at personerne enten er onde eller gode, og at det er repræsentanterne for samfundet, der er de gode, og som har til formål at fange skurken, Han kalder denne nye forsimplede krimigenre for krimifascisme, en genre der ikke afspejler virkelighedens verden, men blot er opstillet sort mod hvidt. I den nye genre er der langt mere brutalitet og sentimentalitet, og det centrale er, at systemet har ret. Hvilken Bredal mener skaber den krimifascistiske tilgang. Bredal kommer ikke med et konkret svar på hvorfor krimigenren er blevet så ekstremt populær, det er dog åbenlyst, at opbygningen af især tv-krimierne, er populistiske i deres opbygning. Seriernes målgruppe er alle fra teenagere til pensionister, da genren afspejler kampen mod det onde, en kamp alle samfundsgrupper identificere sig med, den brutale og sentimentale metode appellerer til læseren/seerens følelser, man behøver derfor ikke at sætte sig ind i komplicerede plots, genren er derfor også populær fordi den kan tilbyde den vold som mange seere/læsere kan lide. Jesper Stein Larsens interview med Kim Toft Hansen, fokuserer som sagt på det gode, det sande og det skønne, dette er filosofiske principper som ifølge Toft er medvirkende til den store succes. Det gode er en diskussion af, hvad der er moralsk korrekt, altså en moralsk vurdering af samtiden. Det sande er detektivens søgen efter sandhed, løsningen af gåder og retfærdighed ved at fange den skyldige. Det skønne er derimod den genremæssige enhed, der skal stræbe efter en sammenhængene klassisk fortælling.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver