At sammenligne holdets blodtypefordeling med den danske befolknings blodtypefordeling.
Teori
Blodtyper er en genetisk egenskab som inddeles efter typen af antigener. Antigener ligger i de røde blodlegemers overflade og er det som afgør hvilken type blod man har. De består af proteiner og kulhydrater som er genetisk bestemte. De kaldes antigener fordi de giver problemer ved blodets transfusioner. Blodtransfusion er overførsel af blod fra en bloddonor til en recipient. Antigener er molekyler, som immunsystemet identificerer som enten selv-produceret eller ikke-selv-produceret i ens krop. Hvis antigener identificeres som ikke-selv-produceret vil immunsystemet reagere ved at danne antistoffer.
ABO-systemet styres af et enkelt gen på kromosom 9. Kromosom 9 er det niende største menneskelige kromosomet. Der er tre alleler for genet, som ofte bliver repræsenteret med bogstaverne IA, IB, og i. Der findes fire fænotyper. De udtrykkes i fænotyperne: blodtype A, blodtype B og blodtype AB og blodtype 0. ii er recessivt og kommer kun til udtryk hos den homozygote, som har blodtype 0, men alleler IA og IB er begge dominerende over allel i. Så der er ingen forskel på IAi og IAIA. Det samme gælder for blodtype B, men hvis man derimod har begge antigener, så har man en blodtype der hedder AB. I blodtype AB kommer både IA-, IB-allelerne til udtryk i fænotypen, det kaldes at begge alleler er Co-dominante. Hvis man ikke har nogen antigener, så har man blodtype 0. Kendetegne for AB0-systemet er at man både har antigener og antistoffer i blodet, også selvom man ikke har modtaget blod fra andre.
Det er gratis at oprette en konto