EU og EF's historie

Efter 2. verdenskrig var Europa ret så kritisk. Flere lande begyndte at handle mere sammen, derfor besluttede seks lande: Belgien, Frankrig, Italien, Luxemburg, Holland og Vesttyskland, som skabte. Det var Frankrigs udenrigsminister, Robert Schuman, som foreslår dette samarbejde i 1950.

På daværende tidspunkt kaldte man oprettelsen for ”Det Europæiske Kul- Stålfællesskab”. Det blev kaldt kul og stål, fordi det var det, man brugte til produktion af våben. Oprettelsen blev underskrevet i 1951, men det trådte ordentligt i kræft i 1952.

Til at starte med var hensigten med oprettelsen at lindre risikoen for, at der ville opstå nogle nye fremtidige krige. De ville også skabe et fælles marked og styrke samarbejdet for Europa, og handle frit og afskaffe tolden, så det var nemmere at forhandle med andre lande.

I 957 valgte kul- og stålunionen at udvikle deres samarbejde og (EF) det Europæiske Økonomiske Fællesskab blev oprettet.

I 1960 valgte Danmark og Storbritannien at danne deres egen frihedsorganitation, som de kaldte EFTA. De afgav ikke nogen selvstændighed i deres organisation, ligesom de gjorde i EF.

I 1961 ansøgte Storbritannien om at blive medlem af EF og Danmark fulgte derfor med. Senere trak Danmark deres ansøgning tilbage, da den franske præsident modsatte sig Storbritannien.