Peter Fabers melodi lyder tydeligt i øregangen, skønt det snart er et år siden vi sidst har sunget den i familiens samvær. Man kan næsten dufte kanel og æbleskiver der kommer fra det varme køkken. Lukker man øjnene og rækker hånden ud, kan man forestille sig hvert enkelt stik fra grannålene på juletræet, der snart skal pyntes. En af os husker tydeligt hvordan lillebror stak af med gaverne, en anden husker at hunden traskede rundt med sne om poterne, en tredje husker hver enkelt sang i sangbogen. Julen bærer mange glæder, mange oplevelser, mange forskellige perspektiver. Spørger vi damen ved kassen i Føtex, kommer hun selv med minder fra hendes barndom. Måske har hun aldrig oplevet at tage med familien ud for at finde det bedste træ, for derefter brutalt at skære det ned og tvinge det ind af den alt for smalle hoveddør. Gad vide om hun aldrig har mærket hvordan grannålene stikker i tæerne, fordi de sidder fast under uldsokken. Har hun aldrig fundet indtørrede nåle under sofaen, 7 måneder efter man smed træet på forbrændingen? Måske har hun i stedet siddet med sur mine, fordi det er dagen før juleaften, og familien har stadigvæk ikke fundet et træ. Fordi hun ved, at mor tager ned efter arbejde og køber endnu et billigt, plastik træ, der lugter langt væk af fabrik, og som alligevel bliver smidt ud. Fordi “næste år, der når vi at købe et rigtigt træ!”.Julen bærer mange spørgsmål, og for nogle er spørgsmålet kun: hvornår er det overstået? Hvornår må man sige tak for i aften, tage hjem med favnen fuld af gaver, pakket ind i overflødigt gavepapir, der alligevel bliver revet i stykker, somman ikke har behov for, ikke har ønsket sig, faktisk slet ikke har plads til?
Det er gratis at oprette en konto