Man sidder en dejlig varm sommerdag og kigger ud over havet. Man tænker sig tilbage til Juletiden, man lukker øjnene og ser sneen falde, ser juletræet blive tændt og lysene, der gør den nu så mørke aften helt magisk. Man ønsker ”gid det snart var jul igen”.
Min første juleaften var i 1996. Kan ikke huske den, men kan kun forstille mig den var fantastisk. De efterfølgende år står meget klarere i min hukommelse og her var det især spændingen, der var det mest fremtrædende.
Hele Lillejuleaften og formiddagen op til var forfærdeligt. Hvad skulle man lave? Ja, der var ikke andet at gøre end at vente, men ventetiden gjorde bare det hele værre. Juletræet stod klar, pakkerne var pakket ind, maden var planlagt, huset var pyntet og sneen var faldet.
Gæsterne kom og man faldt lidt til ro, men så ved spisebordet skulle de voksne absolut sidde i århundreder og snakke og snakke og snakke. Tiden gik utrolig langsomt, man ville bare gerne hen til træet for at danse og få gaver.
Og ja gaverne? Gaverne fyldte virkelig meget, de fyldte næsten for meget. Tanken om, hvad der gemte sig inde bag det farverige gavepapir og de flotte sløjfer, var simpelthen ikke til at glemme.
Det er gratis at oprette en konto