Redegør for Habermas' begreber om system- og livsverden.
System = Marked og stat Livsverden= Civilsamfundet
Udgangspunktet er, at der i alle samfund må løses en række nødvendige opgaver, hvis samfundets fortsatte eksistens skal være sikret. Der skal skabes økonomiske midler til livets opretholdelse (system) samt etableres en fælles forståelse mellem samfundsmedlemmerne (livsverdenen), så en vis grad af harmoni kan opretholdes. I livsverdenen træffes beslutninger på baggrund af en herredømmefri dialog, hvor det bedste argument vinder. I systemverdenen er penge og magt de rationaler, der træffes beslutninger ud fra.
Habermas hævder, at vi er nået til et punkt, hvor systemets målrationalitet har afløst medmenneskeligheden i livsverdenen. Har systemet med sin målrationalitet (penge, magt og effektivitet) koloniseret livsverdenen?
Hvad menes der med, at systemverdenen koloniserer livsverdenen.
Hvordan monetariseringen og bureaukratiseringen har bidt sig fast i den moderne velfærdsstat, kan fx ses i forbindelse med ældreplejen. Her arbejder SOSU-hjælpere med udgangspunkt i skrappe tidsplaner, der tager udgangspunkt i effektivitet i forhold til tid og ikke kvalitet i forhold til den ældres subjektive behov. Habermas mener, at der herved opstår en klientgørelse, hvor individerne fremmedgøres fra hinanden og deres individuelle rolle i samfundet, da de underlægges principper fra markedet. Det er her, at systemets målrationalitet koloniserer og dominerer livsverdenens værdirationalitet.
Det er gratis at oprette en konto