Det senmoderne samfund bliver mere og mere delt op i forskellige sfærer og funktioner. Fx by og land og arbejde og fritid. Jürgen Habermas har prøvet at illustrere og skelne mellem de forskellige opdelinger ved hjælp af termerne systemet og livsverdenen. Systemet er en betegnelse for arbejde, økonomi etc., hvor ordene fornuft og effektivitet står først på listen. Der tænkes målrationelt (Weber), altså hvordan man kommer hurtigst fra a til b. Vi handler instrumentelt, for at bruge en af Habermas termer. Vi satser på at skabe resultater, der kan måles og vejes. Det er en ”kold” verden, hvor magt og penge spiller en stor rolle, især i staten. I livsverdenen derimod, spiller personlige sociale sammenhænge en stor rolle. Her er det familien, fritiden og følelserne der er i højsædet. I denne verden handler vi kommunikativt. Vi snakker med andre for at nå til en indbyrdes forståelse. Vi er på samme tid os selv og skaber vores egen identitet ud fra kultur, normer og værdier.
Systemet har dog efterhånden koloniseret livsverdenen, hvilket ifølge Habermas er forårsaget af penge og magt. I stedet for at opnå en indbyrdes forståelse forfølger vi individuelle målstrategier. Personlig vinding, succes effektivitet osv. bliver vigtigere end kvaliteten af vores indbyrdes relationer. Fx har man fået et ny kæreste og straks kommer den mentale kolonisering frem; hvor skal vi bo henne? Hvad er hendes indkomst? Osv. Jürgen Habermas ser dermed negativt på en del af udviklingen.
Det er gratis at oprette en konto