Velfærdsmodeller og politiske ideologier

Hvis man ser på de forskellige velfærdsmodeller, på en ideologisk måde, kan man kategorisere hvor de forskellige modeller ligger. Den universelle velfærdsmodel, som findes i Danmark, må siges at være ud fra den socialistiske ideologi, da grundideen bag socialismen er at skabe lighed blandt alle borgere, præcis ligesom tilfældet er med den universelle velfærdsmodel/den skandinaviske model. I den universelle velfærdsmodel, styrer staten blandt andet via en høj skat, sikringen af de offentlige ydelser til folk. Der er ingen tildelingskriterier ved denne velfærdsmodel, målgruppen er alle borgere. I vores danskeres universelle velfærdsmodel, har staten fuldstændigt ansvaret for velfærden, og modellen finansieres, via skatten.

Den selektive velfærdsmodel/den centraleuropæiske velfærdsmodel, bliver ført i Tyskland. Denne model ligger tættest Konservatismen, da man i den selektive blandt andet har det her med at man bliver henvist til familien, hvis man ikke kan klare sig selv. Det samme gælder for Konservatismen, hvor man ikke mener individet er stærk nok i sig selv, men at der skal være nogle større autoriteter, som skal styre sagerne, dog uden alt for meget statslig indblanding, dvs. man bliver henvist til venner/familie, med eventuelle økonomiske problemer. I den selektive model, hjælper staten kun med et eksistensminimum, til folk i nød. Velfærden her, er meget baseret på forsikringer knyttet til ens arbejdsliv. Ens pension når man forlader arbejdsmarkedet, samt hjælpen man får i nødsituationer, afhænger helt af den indtægt man har haft gennem sit liv. Personer der ikke kan klare sig selv, bliver henvist til familien. Børnenes og forældrenes pligt, ophører aldrig, og staten hjælper kun hvis man ikke får hjælp fra familien. Ved denne velfærdsmodel, kan man ende med en meget dårlig pension, hvis man ikke har arbejdet for det. Målgruppen her kan man sige er arbejderen, ”der fortjener det”. Tildelingskriterierne til denne model er, at man arbejder og tjener godt. Ansvaret for velfærden findes her, hos individet/staten, hvis ikke borgeren eller familien kan klare sig selv må staten gribe ind, dette finansieres via ens egen indkomst/en selv.