De antikke skulpturer var bemalede – og altså ikke hvide som man troede tidligere!!
Overordnet går udviklingen fra en statisk kontrolleret og stiliseret kropsfremstilling til en mere dynamisk og realistisk/idealiseret for at slutte ved en dramatisk, voldsom og overdimensioneret kropsfremstilling.
Den arkaiske skulptur: (ca. 600-480 f. Kr.)
Inspireret af de ægyptiske stenskulpturer
Kouros (statue af ung mand - nøgen)
Stiliseret kropsfremstilling
Hår som perlelokker – samlet stramt bag nakken
Frontalt stillet – ingen bevægelse
Symmetri
Lodrette + vandrette linier
Arkaisk smil + mandelformede øjne
Kore (statue af ung pige – altid påklædt)
Se karakteristika ovenfor – desuden:
Hårlokkerne snor sig mere frit i perlerækker ned over bryst og skuldre
Enkelte diagonallinjer i klædedragten
De sene arkaiske skulpturer har et mere stivnet smil
Den tidlige klassiske og højklassiske skulptur: (ca. 480-400 f. Kr.)
Idealiserede kropsfremstillinger med anonyme let drømmende ansigtsudtryk – dyrkelse af det kropslige udtryk
Tilstræbt naturlighed i bevægelse + positur – men kontrolleret bevægelse!
Kontraposto bliver fremherskende (jf. Doryforos)
Korrekt modelleret muskulatur med tydelig markeret atletfold – men idealiseret
De olympiske lege hvert 4. år betød, at mange statuer forestillede unge atleter, fx diskoskasteren
Fokus på den nøgne mandlige kropsfremstilling
Kvinder er fortsat påklædte, men den begyndende bevægelse i skulpturen anes under beklædningen
Det er gratis at oprette en konto