Kronikken ”Jeg anklager feminismen” omhandler feminisme, skrevet af Katrine Winkel Holm. I opråb om at det moderne feminisme, kalder hjemmegående husmødre for ”ressourcespild” Hvilket Katrine Winkel Holm på ingen måder er enig i, da hun selv er en hjemmegående mor med 3 børn. Kronikken siger i grove træk at de trækker sig væk fra samfundets arbejdsmarked og ikke bidrager med noget til det danske samfund, men vælger i stedet at bruge kræfter på at servicere ens familie i hoved og røv. Hendes synspunkter kommer stærkt til syne gennem kronikken og får os som læsere til at udvise en respekt og genoverveje situationen omkring hjemmegående mødre, hvis det altså ikke før var læserens holdning.
I kronikken ønsker Katrine at få udvist den manglende respekt fra feministerne og regeringen. Påstanden her i ”Jeg anklager feminismen” er, at det ikke altid er lige nemt, faktisk næsten fysisk umuligt at være den bedste version af sig selv og være den mor man drømmer om for sine børn, hvis man også ønsker at være business-kvinde, men de eneste gode mødre er hjemmegående og derfor så også afhængig af deres ægtefælle, Som nu ellers er den levestandart vi som kvinder ikke har ville have og har kæmpet for siden 70’erne. Nemlig at vi kvinder ikke skal være afhængig af vores ægtefælle. Hvis vi skal tage udgangspunkt i afsenderen går den på anti-feministisk vis frem, for at mindske alle de fordomme der nu skulle være og diverse anklager mod de mødre, som rent faktisk har brug for eller rettere sagt er afhængig af deres ægtefælles finansielt støtte. Dog kommer kronikken her ikke i god fod med den moderne kultur vi har i dag med ligestilling og feminisme på dagligt basic på diverse medier med de mange forskellige kategorier af kvinder.
Det er gratis at oprette en konto