Historieformidling bør bringe fortiden til live og gøre den tilgængelig for en større målgruppe, så flere får lyst til at besøge museer og engagere sig i historien. Det er ikke nok at udstille genstande og præsentere fakta. For at skabe ægte forståelse kræves kvalificeret formidling, der sætter historien i en meningsfuld kontekst og viser dens relevans for nutiden.
F
orestil dig en 10-årig dreng foran en montre på et museum. Bag glasset ligger et vikingesværd. Drengen kigger nysgerrigt på det og spørger sin mor "Var vikingerne virkelig stærke?" Moren læser skiltet "Sværd fra vikingetiden, fundet i en grav." men det svarer ikke på hans spørgsmål. Et stort suk og en tung sky af skuffelse følger drengen mens han går videre i museet. Hvad nu hvis han i stedet kunne møde en viking, som lod ham holde sværdet? Hvad nu hvis han kunne høre fortællinger om slag og sejlads? Ville historien så ikke træde mere levende frem og gøre flere nysgerrige?
Netop denne problemstilling har de seneste år præget debatten om historieformidling. Man har set Nationalmuseets besøgstal falde enormt, fordi mange synes at traditionelle museumsbesøg er kedelige og gammeldags. Folk gider ikke længere at stå og se på støvede genstande bag glas. De skal føles, opleves og forstås. Da Rane Willerslev blev Nationalmuseets nye direktør i 2017, valgte han at ændre måden historien bliver fortalt på. Willerslev mente at, hvis museer fortsat skulle være relevant for nye generationer og fastholde publikummet, er det vigtigt at man tænker ud af boksen og udvikler nye formidlingsformer. Ifølge hans opfattelse skal museer ikke blot præsentere fortiden gennem montre og skilte
Det er gratis at oprette en konto