DF blev stiftet i 1995 af tidligere medlemmer af Fremskridtspartiet. Partiet havde i starten kun fire folketingsmedlemmer og havde derfor ikke så stor indflydelse. I dag er DF det tredjestørste parti i Danmark målt på medlemstal, og partiet har meget magt. DF ledes af Kristian Thulesen Dahl, der var blandt stifterne af partiet.
DF går ind for en stram indvandringspolitik og begrunder det med, at de ønsker at bevare dansk kultur. Partiet mener, at der skal så få mennesker fra muslimske og fattige lande til Danmark som muligt.
DF mener også, at de mennesker, som kommer til Danmark og gerne vil blive her, skal lære den danske kultur at kende og leve efter den.
Mere Danmark, mindre EU
Dansk Folkeparti mener, at danskernes tilhørsforhold til Danmark er større end deres tilhørsforhold til Europa. Det er en vigtig prioritet for dem, og derfor er de skeptiske over for et samlet Europa. Partiet går ind for EU-samarbejdet på områder som handel og miljø, men er modstandere af en tættere europæisk politisk union. Dansk Folkeparti mener, at landene i højere grad selv skal kunne bestemme, hvilke dele af EU-samarbejdet de vil være med i.
Det er gratis at oprette en konto