Erik Henningsen og kunsten i Det Moderne Gennembrud

I Det Moderne Gennembrud begynder en række forfattere, kunstnere og politikere at kritisere samfundets indretning og borgerskabets måde at leve på. Litteraturkritikeren og samfundsdebattøren Georg Brandes førte an i bevægelsen om, at kunsten og litteraturen skulle “sætte problemerne til debat”.

Nu skulle kunsten ikke længere vise nydelige landskaber og harmoniske

familier, men skildre hvordan verden faktisk så ud, med alt hvad det indebar

af fattigdom, ulighed og lidelse.

Og det var, hvad mange kunstnere gjorde. Samfundsstrukturerne trængte til fornyelse og større lighed, og Erik Henningsen og andre socialrealistiske malere kastede sig ind i debatten med deres kunst.

Et eksempel er Erik Henningsens tragiske 'Summum jus, summa injuria´. Barnemordet' fra 1886 er et eksempel på socialrealistisk kunst. En ung kvinde har dræbt sit nyfødte barn for at undgå fattigdom og udelukkelse fra samfundet som ugift mor.

Hans liv:

Erik Ludvig Henningsen, maler og tegner, født d. 29. august 1855 i København, død d. 28. november 1930. Forældrene var virksomhedsejere.

Erik Henningsen kom tidlig i malerlære hos dekorationsmaler Adolph Hellesen da han var 17 år gammel. Han tegnede hos Christian Vilhelm Nielsen (arkitekt), og han studerede på Kunstakademiet 1873-77 og fik senere hen en række akademiske udmærkelser, bl.a. Eckersbergs Medalje i 1890.