Sandklitterne lignede et oprørt hav som pludselig var stivnet, så de høje bølger dannede en labyrint af små bakker og fordybninger. I denne varme var skygge mere værd end det fineste guld, og vand vigtigere end noget andet.
Samuel spyttede sand ud af munden mens han fortsat kæmpede sig videre, gennem det fine sand. Han var rejst jorden rundt for at finde noget, som ingen andre end han og hans to venner, Shanty og Abdi kendte til… Djerba Oasen. Her fandtes evig lykke og evigt liv, men for at nå til Djerba Oasen skulle man igennem Sahara ørkenen, verdens varmeste og farligste ørken.
Nu stod de midt ude i ørkenen, som vragrester fra et sunket skib, midt på det øde hav. De havde hverken guide, telt eller telefon. Alt de havde, var tre kameler, to dunke vand og håbet om at overleve.
Grunden til at det hele startede var, at Samuel havde fundet et gammelt egyptisk papir med nogle egyptiske tegn oppe på sit loft. Han gik til en oversætter og fik det oversat, men det gav ikke nogen mening. Det eneste, der stod på papiret, var denne sætning: ”I det øde ocean af sand er en ø af lykke”. Da Samuel skulle hjem, begyndte det at regne, og papiret blev vådt. Da opdagede han, at et kort dukkede op på papiret. Han undersøgte kortet og fandt ud af, at det førte til Djerba Oasen, og da han slog det op på nettet, fandt han et gammelt egyptisk udsagn, der fortalte om, hvordan egypterne for flere hundrede år siden opbevarede deres skatte på dette hellige sted. Han skyndte sig at ringe til Abdi og Shanty, som havde familie i Egypten, og så bestilte de et fly og tog af sted.
Det er gratis at oprette en konto