I dag blev vores tur til Weissenhäuser aflyst pga. coronavirussen, hvilket er surrealistisk, at virussen er grunden til, at vores tur ikke bliver til noget alligevel. Vi havde endda lavet en liste over alle de ting, vi skulle have med derned. Derfor kom jeg på den gode ide, at vi som erstatning for vores pige-hygge-tur kunne sove sammen fra fredag til lørdag.
Måske en smule fesent i forhold til, men hvad kan man gøre?
De andre piger var selvfølgelig med på ideen, og så blev det arrangeret sådan, at vi skal sove hos [NAVN A], hvor vi bestiller pizza og får grød til morgenmad, fordi vi alligevel havde planlagt at lave det til morgenmad i Weissenhäuser.
Desuden skal vi se tre film, hvilket jeg glæder mig til.
Den 11. marts
Når jeg førhen har hørt folk sige, at det føles som at være med i en film, så har jeg aldrig rigtigt kunne identificere mig med følelsen, men i dag oplevede jeg, hvordan det føles.
Jeg ved ikke om mit hjerte bankede hurtigere, eller om jeg bare blev mere bevidst om min hjerterytme, som om jeg trak mere ind i mig selv på en spirituel måde, men da jeg så politikerne og nyheden flimre på tv’et, var der en form for knude i mit bryst. Den slags du får, når du er meget bekymret over noget, selvom det ikke var den samme slags følelse i knuden, jeg havde. Mit bryst føltes i hvert fald tungere.
Det er gratis at oprette en konto