Det er en ny dag. Jeg sidder bare på træet, som jeg plejer, og lige pludselig kommer jeg i tanke om, hvor meget de har gjort, bare så de kunne ændre min tankegang.
Det satte nogle tanker i gang, for hvis de har ret i, at livet er mere end bare at dø i sidste ende. Jeg skulle lige til at klatre ned fra træet men så hører jeg Sofies stemme.
Hun råber og skriger. Hun virker meget vred. Hendes stemme kommer tættere og tættere, min hjerne siger, at jeg skal kaste en blomme ned på Sofie. Blommen rammer hende lige i hovedet, og hun flipper ud og skriger. Jeg spurgte hende om, hvad der var sket. Der kom ikke en lyd ud af hende. Jeg spurgte tre gange, og til sidst svarede Sofie. Hun starter med at sige, at hun var gået fra forstanden, det var det eneste, hun startede med at fortælle. Jeg siger, at hun skal fortælle alt så sagde hun alt om hvad de har været igennem for at kunne få mig ned hørte hun sagde lavt hun havde mistet sin uskyldighed. Bare tanken om, at hun har mistet sin uskyldighed for, at få mig ned fra træet, det fik mig til at tænke over om det var det være om at være arrogant. Jeg ville høre, hvem det var Sofie sagde det var stor Hans jeg var chokeret over det. Vi står lige ved træet, der var noget helt galt for hun var helt stille og kolde i sine svar. Ud af det blå løb hun bare væk jeg blev forskrækket for hun skubber til mig og løb sin vej jeg råber efter hende men der kom ikke en lyd.
Det er gratis at oprette en konto