Det var ti år siden Pierre Anthon døde. Egentlig føltes det bare som en vild drøm. Tændstikæsken med asken fra Betydningen lå stadig trygt på mit natbord. Jeg havde siddet og stirret på tændstikæsken, men blev revet ud af mine tanker, da en høj klingende lyd fyldte hele lejligheden. Dørklokken. Min familie var gået ind i min lejlighed med blafrende papirs flag i hånden. Jeg lyste op i et falsk smil, det var jeg efterhånden ved at være god til. Min mor kom løbende hen mod mig og omfavnede mig, som var jeg hendes bamse ”Tillykke med fødselsdagen Agnes min skat” sagde min mor fjernt og kyssede mig i håret. Jeg var 24 år og jeg havde ikke lavet noget spændende med mit liv endnu.
Min mors fjerne stemme forsvandt hurtig efter hendes hjemmelavede chokoladekage blev sat på bordet. Jeg satte mig for bordenden af det lille træbord. Bordet blev ikke meget større af, at min mor hældte en pose gaver ud på bordet ved siden af mig. Jeg åbnede den øverste gave, gaven var enkel og firkantet. Jeg flåede papiret af gaven, jeg må have lignet et dyr, da jeg åbnede pakken, for mine forældre kiggede mærkeligt på mig, som om jeg var blevet sindssyg. Det var en skotøjsæske fra Billi Bi. Jeg åbnede æsken og fandt de selvsamme højhælede grønne sandaler, som blev smidt på dyngen af Betydningen, de selv samme grønne sandaler, som blev brændt sammen med Pierre Anthon. Mit hjerte holdt op med at slå, jeg var stille det føltes, som om alt frøs til is. Jeg tog mig sammen og gik hen til min mor, jeg krammede hende og hviskede ind i hendes øre ”tusind tak” og kyssede hende på panden. Jeg var stadigvæk chokeret over, hvorfor hun havde købt de sandaler? Som om min mor havde læst mine tanker, svarede hun ”Jeg ved godt det, måske ikke var den bedste idé at købe de samme sandaler, men du elskede dem og jeg synes du har brug for at tænke på noget andet end det, der skete dengang”
Det er gratis at oprette en konto