”Louise, hør nu lige her. Flygtningene har fået prøvet deres asylansøgning hos myndighederne og fået afslag. Det må de jo rette sig efter.”
Man siger, at den som tier samtykker, men Thomas kunne godt høre, at sådan skulle Louises tavshed ikke tolkes. Måske kunne hun ikke se det i et større perspektiv.
”Vi er måske på sporet af et skandinavisk netværk, som hjælper de afviste asylansøgere.”(s. 219)
I citatet ovenover fra bogen, en samtale mellem de to politifolk Thomas og Louise, anslås det grundlæggene tema i Lasse Bak Sørensens ungdomsroman “Medusas øje”. Illegale flygtninge og vores behandling af dem- og samtidig viser citatet hen til de moralske dilemmaer, romanens personer, unge som voksen, skal forholde sig til. Skal man, (hvis ens etik siger det) forøve selvtægt og gå mod landets love?
Handlingen skydes i gang, da en forklædt munk skyder en præst i Roskilde Domkirke for øjnene af 500 konfirmander under et arrangement. Tvillingesøstrene Jo, Mag og deres ven Jonathan står pludselig med et større ansvar end langt de fleste teenagere nogensinde kommer til at opleve det. For præsten efterlader nemlig en flygtningefamilie på domkirkens loft, som ingen andre end de tre kender til. Menneskeliv står pludselig på spil, og der er her de tre unge kommer i et etisk dilemma og må vælge. Skal de gå til politiet og derved være årsag til, at flygtningene bliver sendt hjem til et land præget af krig? Eller skal de bryde loven og risikere deres eget liv- og familiens? Noget der pludselig bliver aktuelt, da en organisation af skydegale nynazistiske indvandrekritikere er efter dem!
Det er gratis at oprette en konto