”Jeg hader ham, at han kunne gøre det imod mig. Hvordan kunne han"? Jeg havde lige smækket døren til hans værelse, og var lige kommet ud af lejligheden. "Hvordan kunne han"?!
Den kølige vind rammer mit ansigtet, jeg kan mærke hvordan huden i ansigtet trækker sig sammen. Det er sent, jeg tager mig til halsen, og mærker noget fugtigt og klistret på mine fingre, jeg fører hånden mod gadelygtens stråler og ser at mit blod har en lilla farve under neonlyset. Jeg ved ikke hvor jeg skulle gå hen. Jeg vil ikke gå hjem. Det sker altid at jeg slipper mine aggressioner løs på dem i derhjemme, selvom det ikke har noget med dem at gøre. Fortvivlelse rammer mig, hvad skal jeg gøre, hvor skal jeg gå hen? Min egen hjerne bomber mig med en masse spørgsmål, og inden jeg kan tænke over svarene begynder mine ben at gå hurtigere og hurtigere, og senere bliver skridtene til løb. Vi havde faet tidlig fri fra skole, og jeg var taget med hjem til Lasse. Lasse var min bedste ven, og det har vi været siden jeg flyttede til Århus. Lasse havde været tavs de sidste par dage, som om han prøvede at skjule noget. Vi sad på hans værelse, vinduet stod åbent fordi der er så varmt. Jonas pillede konstant ved sine fingre, og begyndte: "Der er noget jeg må fortælle dig", han tøvede, og trak en dyb indånding, før han begyndte igen.
Det er gratis at oprette en konto