Bogen er skrevet udefra en ’’jeg fortæller’’, hvilket gør, at man kun får Gertruds meninger, holdninger og inderste tanker, da det er en historie fortalt udefra hendes synsvinkel. Vi hører historien udefra en ’’Jeg fortæller’’, og det gør at vi får et bånd til Gertrud og gør, at vi hurtigere oplever følelsen af empati med hende fremfor de andre karakterer i bogen. Da hun som ’’jeg fortæller’’, kun kan fortælle om ting hun selv oplever gør det at vi ikke får det fulde indtryk af, hvad de andre karakterers holdning og inderste følelser er. Vi bliver præsenteret for fortælling på en meget personlig måde, da det er en fortæller der tager del i de ting, der bliver skrevet om.
Modsat fortælleren i Hosekræmmeren prøver Gertrud at ændre den situation Hasnain befinder sig i? Hvad synes du, om hendes forsøg på at hjælpe Hasnain?
Jeg synes at det er godt at hun forsøger at gøre noget ved det, da det betyder at hun elsker ham rigtig meget og det vil også ændre den situation Hasnain befinder sig i.
Synes du, at jeg-fortælleren ændrer sig undervejs? Ændrer jeg-fortælleren sin opfattelse af situationen i løbet af romanen?
Ja, da vi høre lidt om farens synsvinkel.
Det er gratis at oprette en konto