Novellen er efterhånden 200 år gammel, hvorimod filmatiseringen ikke engang har rundet de 20. Dog er det den to århundrede gamle novelle, der gør det største indtryk på en. Blichers novelle er simpelthen langt mere rammende end H.C. Nørregårds film.
Novellens handling udspiller sig på den jyske hede, hvor Steen Steensen Blicher mere eller mindre ufrivilligt bliver revet ind i en families tragiske skæbne. Den unge hosekræmmerdatter – Cecilia – må ikke få den mand, hun elsker her i livet. Esben er, ifølge hosekræmmerens mening, ikke velhavende nok til at forsørge en hel familie. Derfor drager han til Holsten for at gøre sin materielle lykke og dermed kunne gifte sig med Cecilia. I mellemtiden prøver Cecils forældre dog at gifte hende væk til en velhavende bejler, hvilket dog ikke lykkes. Der begynder at ske mærkelige ting med Cecilia og da Esben kommer hjem, dør han samme nat. Der er ikke langt imellem ham og hosekræmmeren, som må lade livet nogle dage senere.
Instruktøren til den filmatiserede version – Cecilia - af Hosekræmmeren, har forgæves forsøgt dels at inddrage flere elementer i fortællingen og dels at komplicere handlingsforløbet, hvilket blot får en forvirrende effekt. Cecilia går meget mere ned i de enkelte detaljer, hvorimod man i Hosekræmmeren blot hører om de overfladiske store træk. I Cecilia har fx Esbens bror Lars fået en plads i filmen. Han spiller dog ikke den store rolle, og kunne med stor fordel undlades. Derimod har det den ønskede effekt at undlade Blicher i filmatiseringen. Filmen er hermed ikke en rammefortælling, som novellen var. Man fik igennem Blichers vandringer på Heden indblik i hosekræmmerfamiliens tragiske skæbne. Herimod bliver fortællingen i filmen direkte fortalt uden nogen mellemmand.
Det er gratis at oprette en konto