Omsorgssvigt og anbringelse: psykologiske problemstillinger

Redegør kort for de vigtigste psykologiske problemstillinger der rejses i bilagene og for den rapport, som præsenteres i bilag 2. Problemstillingerne kan opstilles som spørgsmål eller som korte sætninger, der beskriver, hvad et psykologisk problem kan være

Bilag 1: Er den bedste løsning for et barns psyke og velfærd at tilbagebringes til biologiske familie, hvis trivslen er bedre ved plejefamilien?

Bilag 4: Kan man selvom man er udsat for massivt omsorgssvigt og man er i risikogruppen godt være mønsterbryder?

2. Analyser herefter bilag 1 og bilag 3+4 på baggrund af relevant psykologisk teori – hvad I synes der er relevant at dykke ned i fra dette forløb. Bilag 1:Maja bliver som spædbarn anbragt i en plejefamilie, før hun fylder et år, fordi den biologiske mor ikke er i stand at tage sig af hende. I denne alder er spædbørn i den begyndende tilknytningsfase, hvilket vil sige, at de begynder at foretrække sine omsorgspersoner frem fra andre personer, og de begynder stille og roligt at tilknytte sig til dem i form af grin, smil og hurtig tilgang til at falde til ro ved dem. Maja bliver beskrevet som et meget apatisk barn, som er svær at komme i kontakt med, ikke græder, når hun slår sig, og først smiler for første gang efter et halvt år hos den nye plejefamilie. På baggrund af Mary Ainsworth teori (tre grundlæggende tilknytningstyper) kan Maja kategoriseres under Utryg-undgående tilknytningstype , som netop er en apatisk tilknytningstype, der ikke viser mange følelser, da de har lært at dæmpe deres egne forventninger og emotioner, fordi de har erfaret, at givne omsorgspersoner ikke altid er tilgængelige.Da Majas biologiske mor “kidnapper” Maja måneder senere, er Maja påbegyndt den selektive tilknytningsfase, hvilket indebærer, at når Maja adskilles fra omsorgspersonerne, hvilket er hendes plejefamilie, optræder nu separationsangst. Maja kan nu også genkalde omsorgspersonerne, når de ikke er til stede.I følge plejefamilien opfører Maja sig efter kidnapningen destruktivt og kaster med tingene, samt ikke længere er modtagelig overfor fysisk kontakt. Dette fortæller, at Maja er påbegyndt første fase i Bowlbys trefasede forløb(protest, fortvivlelse og emotionel frakobling) om seperationsreaktioner, nemlig protest, hvilket er en fase, hvor barnet protesterer, er oprevne, uimodtagelige for trøst.