De to piger Rikke og Eva har begge haft en meget hård barndom. De har levet med mødre som drak og har i en meget tidlig alder måttet tage ansvar og faktisk tage sig af mødrene. De blev i en alder af 11 og 14 år fjernet fra hjemmet, men de giver begge udtryk for at det var alt for sent der blev grebet ind. De har begge skjult hvordan deres liv var og har fx tilbageholdt sig fra at tage venner med hjem fordi de ikke måtte se mødrenes tilstand. Rikke fortæller at hun er bitter over det der er sket og hun har svært ved at tilgive sin mor. I de små klasser pjækkede hun meget fordi moderen ikke vækkede hende eller sørgede for at hun kom i seng i ordentlig tid. Men da hun blev ni år begyndte hun at passe skolen for at der ikke var nogen der skulle fatte mistanke. I dag bor begge piger hos deres bedsteforældre. Eva arbejder i en børnehave og Rikke er ved at tage studentereksamen. Det kan ikke undgås at pigernes svære opvækst har haft en indflydelse på deres liv, men man må sige at de i begge tilfælde har kunnet komme videre i deres liv. Vi ved ikke så meget om de tidligste år i deres liv, men eftersom de begge i dag har et mere eller mindre normalt liv, tyder det på at mødrene i denne periode må have taget sig af dem i nogen grad. Hvis de i denne periode havde været helt eller næsten lige så fraværende som de er senere i pigernes liv ville der ifølge Bowlbys tilknytningsteori have været alvorlige konsekvenser for pigernes senere liv og de kunne have haft meget svært ved at omgås andre mennesker.
Det er gratis at oprette en konto