Virksomhedens rentabilitet er forbedret i analyseperioden, idet afkastningsgraden er steget fra 9,8 % i år 12 til 12,1 % i år 13, dvs. en stigning på 2,3 procentpoint, hvilket svarer til 23,5 %. Afkastningsgraden ligger i år 13 på et tilfredsstillende niveau sammenlignet med en markedsrente på ca. 2-3 %, idet der er plads til et stort risikotillæg.
Overskudsgrad
Virksomhedens indtjeningsevne er forbedret i perioden, idet overskudsgraden er steget fra 7,9 % i år 12 til 9,5 % i år 13, dvs. en stigning på 1,6 procentpoint, hvilket svarer til ca. 20 %. Den forbedrede overskudsgrad har påvirket afkastningsgraden positivt.
Aktivernes omsætningshastighed
Virksomhedens kapitaltilpasning er ligeledes forbedret i perioden, idet aktivernes omsætningshastighed er steget fra 1,24 gange i år 12 til l,27 gange i år 13, dvs. en stigning på 0,03 gange, hvilket svarer til ca. 2 %. Den forbedrede omsætningshastighed for aktiverne har sammen med den forbedrede indtjeningsevne været årsag til stigningen i afkastningsgraden.
Det er gratis at oprette en konto