Fuldmagt og Aftaleloven

Fuldmagt er reguleret af Aftaleloven, der skelner mellem to fuldmagtsformer:

Fuldmagter med særlige kendetegn (tilværelse)

Tredjemand kender til fuldmagten

Fuldmagter uden særlige kendetegn (tilværelse)

§18 fuldmagt (legitimation = bemyndigelse)

Fuldmagtsformer ved fuldmagt med særlige kendetegn

Her er der fuldmagt med bevis. Typisk skriftlig

Stillingsfuldmagt

Fx Kunder har ret til at tro at kassemedarbejdere kan modtage penge.

Forevisningsfuldmagt

Skriftlig fuldmagt som skal vises til omverden/tredjemand. Fx fuldmagt til at hente pakke på posthus.

Specialfuldmagt

Særskilt skrivelse, gør tredjemand opmærksom på fuldmagtens eksistens og omfang. §13 fx benzin kort hvor du har en bindende aftale.

Offentlig bekendtgjort fuldmagt

Fuldmagt der offentligøres over for tredjemand via. Fx statstidende eller dagpressen

§ 10 Den, som har givet en anden fuldmagt til at fortage en retshandel bliver forpligtet overfor tredjemand

§ 11 stk. 1 Fuldmægtige har handlet i strid med fuldmagtsgiverens forskrifter, er retshandlen ikke bindende. Såfremt tredjemand burde indse fuldmægtigen, overskred sin beføjelse.

Legitimation – fuldmagtens grænser for at en ekspedient fx må sælge varerne i tøjforretningen

Bemyndigelse – Intern aftale mellem fuldmagtsgiver og fuldmægtige. Fx hun må ikke sælge noget bestemt i butikken

Legitimation og bemyndigelse er sammenfaldende ved fuldmagter uden særlige kendetegn og er ikke sammenfaldende ved fuldmagt med særlige kendetegn.

Legitimation og blå er bemyndigelse.