Adam Smith mener at rigdom ikke skabes af guld og sølv, men af produktion, og at handel stimulerer produktion. For ham udenrigshandel, får vigtige fordele til begge parter. Da det giver overskudvarerne en værdi og åbner et ekstensivt marked. Og på denne måde opmuntrer det hjemmemarkedet til at forbedre sin sig, hvad resulterer til at samfundets nationalindtægt forhøjes. Men varerne selv var ikke den vigtigste, da ved at åbne et nyt marked giver det anledning til en ny arbejdsdeling og håndværksmæssige forbedringer, som ikke ville sket før.
Det kan vi se her:
” Importen af guld og sølv er ikke den vigtigste, og slet ikke den eneste fordel, en nation har af sin udenrigshandel.
Mellem hvilke parter udenrigshandel end finder sted, får begge to vigtige fordele af den. Den fører landets overskydende produkter og den arbejdskraft, der ikke er efterspørgsel efter, ud af landet, og den hjemfører til gengæld noget andet, som er efterspurgt.
Det giver overskudsvarerne en værdi ved at udveksle dem med noget andet, hvilket tilfredsstiller en del af deres behov og forøger deres glæde. På denne måde hindrer hjemmemarkedets snæverhed ikke arbejdsdelingen i nogen fabrikation i at nå sin største fuldkommenhed.
Ved at åbne et ekstensivt marked for ethvert overskydende produkt, opmuntrer det hjemmemarkedet til at forbedre sin produktionsevne og øge sin årlige indtægt til det yderste, hvorved samfundets nationalindtægt forhøjes.”
Det er gratis at oprette en konto