Hypotesen er at man skal bestemme sin blodtype i ABO – og Rhesussystemerne ved at blande sit blod med antistofferne.
Teori:
Individer med blodtype A, B og O har antistoffer mod den modsatte type og rhesusnegativepersoner kan danne antistoffer mod rhesus-positivt blod. I forbindelse med blodtransfusioner er det vigtigt at kende individets blodtype. Da blodtyperne kan blandes med hinanden, hvor blodet vil sammenklumpes øjeblikkeligt, som kaldes agglutineres. Der er to slags antigener. A-antigen og B-antigen, hvor blodlegemerne forekommer i fire forskellige udgaver: Med a og b antigenen på ydersiden af de røde blodlegemer eller uden antigener. De fire muligheder giver de forskellige A-B-O blodtyper, som kan ses i tabellen.
Tabel 1 Oversigt over A-B-O blodtypesystemet.
Individer med Rhesus-positive har et rhesus-antigen på de røde blodlegemers overflade, men individer med rhesus-negative mangler dette antigen. Det er ikke antistoffet mod rhesus-antigener i rhesus-positive individer, men udsættes et individ for rhesus-antigener, kan der dannes antistof. Dvs, at rhesus-negative individer kun kan få rhesus negativt blod. Det kan man for eksempel se hos en kvinde med Rhesus-negativ, som er gravid med et rhesus-positivt foster, vil barnets fødsel komme i kontakt med rhesus-antigener og starte en produktion af antistoffer mod det fremmede blod. Dette antistof vil senere skade fosteret.
Det er gratis at oprette en konto