Reformationen er betegnelsen for en historisk begivenhed som var i begyndelsen af 1500-tallet, den førte til splittelsen af den vestlige verdens kirke i en katolsk kirke og en række protestantiske kirkesamfund. Ham der spillede den største rolle i reformationen, var den tyske munk Martin Luther, som også lægger navn til den bestemte retning inden for kristendommen kaldet den evangelisk-lutherske, som senere blev dominerende i Danmark og flere andre steder i Nordeuropa. I Danmark startede det hele i 1513 hvor Christian d. 2 blev konge af Danmark.
Historisk kontekst
Helt tilbage fra splittelsen af kirken i 1054, til en østlig og en vestlig del, har kirken deltaget i en række kampe om magt sammen med Europas konger. I år 800 gjorde Paven Karl den Store til kejser, det skete i en tid, hvor kejserrigerne og kirkerne var afhængige af hinanden. Gennem erobringer fik kirken større landområder at sprede sig på, og samtidig var kirken også med til at støtte op kejserenes magtposition. I 1073 var paven Gregor d. 7, og han var en af grundlæggerne bag de store magtkampe imellem kirken og kejserne, og her i blandt var eksempelvis vandringen til Canossa, forbuddet imod skilsmisser og kampene mod Katharerne (en religiøs bevægelse) i de kommende hundrede år. Selvom kirken allerede blev splittet i 1054 til en katolsk kirke som hørte under paven i Rom, og en ortodoks, som hørte under patriarken i Konstantinopel, så var reformationen en helt anden overraskelse for den europæiske verden. Fra midt 1300-tallet var der meget stærkt kritik af kirken fra nogle mennesker, for at være mere specifik: fra John Wycliffe og Jan Hus. Jan Hus gjorde sig specielt bemærket med sin død for hvad han kæmpede for på bålet, som et stærkt og stort symbol på både kirkens magt, og intolerance overfor en anderledes tankegang.
Det er gratis at oprette en konto