Hvilke forudsætninger var der for reformationen (hvad skete der op til?)?
1483 Reformationens fader, Luther, fødes den 10. november i Eisleben.
1505 På vej hjem fra universitetet kommer han ud i et voldsomt tordenvejr og lover den hellige Anna, at han vil blive munk, hvis han overlever uvejret. Han optages nu i augustinereremitternes kloster i Erfurt stærkt imod faderens ønske.
1507 Luther indvies til præst og holder sin første messe.
1517 Den 31. oktober opslår Luther 95 teser mod kirkens afladshandel på kirkedøren i Wittenberg. Dette er en opfordring til en diskussion om, hvorvidt afladshandelen havde støtte i Bibelen eller ej.
1518-20 Ledende teologer fører nu diskussioner med Luther. Luther bliver under disse diskussioner mere og mere overbevist om de kirkelige misbrug. Kirkens skal reformeres, det vil sige føres tilbage til sin oprindelige lære.
1520 Pave Leo d. 10. truer Luther med at blive udstødt fra kirken, såfremt han ikke tilbagekalder sine påstande. Luther brænder offentligt pavens trusselsbrev. Luther udgiver nu de skrifter, som man kalder de reformatoriske hovedskrifter: Om et kristenmenneskes frihed, Om de gode gerninger, Om kirkens babyloniske fangenskab.
1521 Den 3. januar udstødes Luther fra den katolske kirke.
1522 Den reformatoriske bevægelse, som Luther nu har sat i gang, breder sig over det meste af Tyskland. Luther vender tilbage til Wittenberg for at holde styr på reformationen. Han udfolder en omfattende litterær virksomhed.
Det er gratis at oprette en konto