Analyse af Dorte Nors' novelle 'Svævet'

Dorte Nors novelle ’Svævet’, som er udgivet i 2008, giver os et gribende indblik i, hvordan man påvirkes og ændres af de mennesker, der er en stor del af ens liv. Novellen agerer som en stor afbildning af kontraster, der sætter skub i en eksistentiel udvikling hos vores jegfortæller. Novellen giver os et overblik over, hvilken situation vores jegfortæller har tænkt sig at reflektere over. Vi kan se at det er en jegfortæller, da teksten kun ses ud fra hendes synspunkt og tankegang. Vi har ikke indblik i, hvad andre tænker, og kan kun karakterisere andre ud fra jegfortællerens synsvinkel. Dette gør også jegfortælleren meget synlig. Vi har derfor også en indre synsvinkel, da begivenhederne ses fra personens synsvinkel på samme tid med, at vi har adgang til jegfortællerens indre. Den tidslige synsvinkel i novellen er et bagudsyn, da begivenhederne formidles efter de er fundet sted og fortælletidspunktet er efter den fortalte tid, hvilket giver en distance, som skaber refleksion. Novellen drejer som den eksistentielle krise og udvikling, som vores hovedperson gennemgik, da hendes forhold fik sin ende. Novellens centrale konflikt, er den konflikt, som vores hovedperson står i med sig selv om, hvordan hun skal leve sit liv uden sin partner, hvem hun er, og hvad hun egentligt længes efter.