Social arv og omsorgssvigt. Det er ikke noget et barn kan ændre ved, og får fra sine forældre. For mange børn er omsorgssvigt en realitet, og noget de ikke kan gøre ved. Det skyldes, at der er mange forældre som ikke klar til at opdrage et barn eller ikke har pengene til det, og derfor bliver mange børn ikke opdraget, som de burde. Den sociale arv gør, at barnet bliver ligesom ens forældre, og hvis man selv er blevet svigtet som barn, er sandsynlighed større for, at man også selv gør det.
Dette tema møder man i Naja Marie Aidts novelle Teksten, ”Torben og Maria” frablev udgivet i 2006 af Naja Marie Aidt.
Kort sagt handler novellen om Torben og Marias vanskelige familieliv. I historien møder vi Maria, som er hovedpersonen og har sønnen Torben som fylder 2 år. Vi følger nøje Maria igennem historien og ser, hvordan hendes hverdag er, som indebærer hvordan hun behandler sit barn, og hendes vanskelig og besværlige familie. Vi møder flere personer, som novellen går frem.
Ser vi først på fortælleren i novellen, så sker der et fortællerskift i løbet af teksten. Det starter ud med en observerende 3. personsfortæller. Det kan ses her: ”Hvad kan man sige om Maria? At hendes hår er gult og mørkt i bunden?” (s. 61) Her giver fortælleren ikke sin mening til kende, men er mere observerende omkring, hvordan Maria ser ud. Senere ind i teksten, bliver det til en eksplicit 1. personsfortæller. Det betyder, at fortælleren giver sin personlige holdninger og tanker til kende, og læseren ved, hvad fortælleren tænker. Det bemærkes her: ”Torben er bare sådan et barn man ikke har lyst til. Han er ikke indbydende. Han er direkte uchamerende. Grim og snottet.” (s. 66) Fortælleren får man at vide er Bjerget, da det står direkte i teksten: ”Jeg er Bjerget.” (s. 67) Bjerget giver sig selv til kende, og begynder efter at tale direkte til Maria.
Det er gratis at oprette en konto