For et aar siden, faktisk for at være præcis, var Josephine seks aar gammel og boede i Tyskland, nu efter et aar, bor hun i Danmark, og aldrig har jeg set en Pige lyse mere op naar hun fortæller om selve Dagen.
”Jeg kan huske Mor var saa glad og Far var sur som altid, han sagde at vi skulle ikke glæde os for tidligt” saadan lyder det fra [NAVN A], da jeg spørg hende hvad hun kan huske mest fra den Dag, Sønderjylland blev Dansk igen. Hvis man spørg hendes 2 Søstre kan de også godt huske Dagen og specielt Dagen hvor de flyttede i et Hus, hvor det hele føltes som det var helt nyt og Dansk.
Familien valgte at flytte da der var for mange daarlige og onde Minder i Huset det boede i, de er rykket længere ned af Gaden nu, og er meget glade. [NAVN E] og [NAVN B], som ses på Billedet, sammen med deres Søster Josephine, har aldrig oplevet at gaa i Dansk Skole eller oplevet noget dansk som sådan, kun i Hjemmet. ”I Hjemmet talte vi altid dansk, og nu kan vi ogsaa gøre det udenfor” siger Mette stolt. [NAVN C] er deres Storebror som er 15 aar gammel, han har heller aldrig gaaet i Dansk Skole eller oplevet noget Dansk, men han indrømmer at have snakket Dansk, ja det fik de gjort ja, men hvis man kunne høre nogle snakke tysk som kom tæt på, så blev der også snakket Tysk ellers vidste de godt hvad der ville ske. Hvad der ville ske, vil Benjamin ikke udtale sig om, men glad er han, glad for at det hele er overstaaet og Dansk er hans sprog, og kan fint ytre sig på Dansk.
Det er gratis at oprette en konto