Det var en varm sommer i det sønderjyske det år. Min storesøster og jeg blev ved med at plage vores forældre, om vi ikke måtte komme ned og bade. Men hver gang vi spurgte, sagde de, at vi kunne få badebassinet ud i haven. Det var bare ikke nær så sjovt som, at hoppe rundt i de store bølger i Vesterhavet, og der var ikke rigtig nogen bølger i et badebassin medmindre, man selv lavede dem, og det blev lidt trættende i længden.
Da vi så havde spurgt og plaget og tryglet, gav vi op. De var nogle stædige nogen, de voksne. Ingen sans for sjov havde de. Min søster satte sig hen for at lege udendørs teselskab. Jeg havde været med nogle gange, men det var ikke lige min kop te. Det var lidt for tøset til en stor dreng på fem og et halvt år. Jeg ville meget hellere ud og skyde nogle fasaner med min legetøjsskyder, eller bygge huler med min far. Men det måtte jeg heller ikke få lov til, og min far gad ikke bygge huler. Han skulle have sin ligge i solen og læse en bog.
Hvad gør man så når ens søster leger teselskab, og ens far og mor ligger og læser i solen. Man går på opdagelse. Det gjorde jeg i hvert fald. Jeg gik ned af Kelstrup Strandvej. Det føltes som en evighed. Jeg tror, jeg nåede at gå ret langt, måske 200 meter, før min far kom styrtende efter mig.
Det er gratis at oprette en konto