580.000 danskere opfylder kriterierne for psykiske sygdomme til hver en tid, og det er oftest i 24-års alderen de debuterer. At være psykisk syg er et stort tema i ”Min lillebror” skrevet af Christel Wiinblad i 2008. Og især i digtet ”Langelinie d. 13. juli 2006” sætter Wiinblad stor fokus på, hvad en psykisk lidelse kan gøre ved en og sine pårørende. Hun fortæller hele historien, om hvordan hendes bror forsøgte at tage sit eget liv, fra hendes egen synsvinkel både før, under og efter episoden.
I denne digtanalyse vil jeg sætte et større fokus på det tabu at være en person med en psykisk lidelse, om det er selvmordstanker, depression, angst, skizofreni eller lignende. I Christel Wiinblads digtsamling ”Min lillebror” fortæller hun om sin lillebror, der i starten af sine 20’ere forsøgte at tage sit eget liv, hun fortæller både om selvmordsforsøget og indlæggelsen på psykiatrisk afdeling og i interviewet ”den 11. time”, fortæller hun også om, at hendes lillebror har den psykiske lidelse skizofreni.
”Og endelig vågnede han/akkurat nok til at kunne fokusere/blikket ned/på de dybe flænger”
side 38, vers 17-20
Sådan skriver Christel Wiinblad i hendes digt ”Langelinie d. 13. juli 2006”, som jeg har valgt at fokusere på. For i dette digt, handler det om, hvordan hendes bror havde tænkt sig at begå selvmord. Wiinblad skriver i digtet, at hans krop var lang og sølle, og da han endelig vågner nok til at opfatte, hvad der er sket, er blodet begyndt at størkne, fordi han har ligget der i et par timer.
Det er gratis at oprette en konto