Christels oprør og konsekvenser

”Skrid mor, jeg kan klare mig selv!!” Jeg stormede ud af døren, den friske vind kom mig i møde, som et slag i hovedet, normalt ville jeg aldrig sige sådan et ord til min mor, skrid. Det lød så hårdt, for jeg elsker hende jo. Men siden jeg flyttede skole har jeg fået et nyt syn på tingene, og hvordan mit liv skal være, og min mor skal ikke være en del af det! Jeg er 16 og går i 9 på en skod skole in the mittle of no where. I min klasse er der forskellige personligheder, der er alle de der ”overklasseløg”. Adr. og så er der ”de andre” altså mig og 2 andre piger og en dreng Jesper. ”Hey Christel, tager du med i centret vi har brug for noget nyt kluns?” ”Jo, hvorfor ikke?” Vi tog bussen ud til centret, ligeså snart vi fik fri fra dansk. Vi skulle have haft biologi bagefter, men det er jo ikke fordi det lyder skide fedt, i forhold til en tur i centret med veninderne. Vi kom valsende og fjollende ind i Vero Moda, ekspedienten kiggede mærkeligt på os, men rystede lidt på hoved og gik over og satte noget tøj på plads. Vi skulle til fest i morgen aften, så vi MÅTTE have noget fedt tøj på, vi fandt en masse, vi prøvede noget af det bare for sjov, så vi grinte en del. Jeg fandt et par fede Diesel bukser og en sød trøje, men havde ikke helt penge til det, så stilede mig ind med forhænget trukket for, tog min tang op af tasken, får at klippe alarmerne over, totalt professionelt. Da jeg så fandt ud af at den trøje jeg havde udvalgt, ikke kunne være i min taske, tog jeg den inden under den jeg havde på i forvejen. Vi var alle sammen blevet færdige med ”missionen”, nu kom det spændene øjeblik. Vi gik ud af forretningen uden problemer, købte en kaffe og gik igennem centret. Vi kom forbi Wunderwear, en undertøjs butik, i nærheden af et springvand. Vi gik ind og kiggede, der var næsten ikke nogen derinde, men vi fandt da noget frækt undertøj og prøvede løs. Da vi var færdige skulle vi beslutte hvad for noget vi ville have, jeg valgte at tage en rød blonde BH med trusser der passede til. Og igen tog jeg tangen frem og gjorder det jeg nu gør bedst. Vi var ved at blive trætte af at vade rundt i ring, så vi besluttede at gå hen til bussen. Vi kunne mærke adrenalinen sætte ind, det var nu det store øjeblik kom, hvis vi først var kommet ud til bussen, var alt godt. Lige da vi skulle igennem sving døren, rammer en kold og kynisk hånd på min skulder. ”Du må hellere følge med mig unge dame, jeg har grund til at tro, at du har vare i den taske der ikke er blevet betalt for.” Jeg udstødte et gisp, de andre var løbet, så dem kunne jeg ikke hente hjælp hos. Jeg vidste godt at butiksvagter var svære at spotte, men jeg havde slet ikke bemærket ham her. Jeg vendte mig om, og fulgte efter ham hen til kontoret. Han satte sig ned bag et stort bord og foldede hænderne. ”Vil du tømme din taske?” spurgte han med en hård tone. Han havde en lang heste hale, og virkelig mørke øjne, han lugtede sært af kaffe og sprut. Jeg tømte tasken. ”Hvor gammel er du?” ”13.” Heldigt at jeg kan lave min stemme lille og lys, så han måske ville tro på mig. ”Plejer unge piger ikke at shoppe med deres forældre?” ”Næ, ikke i min familie.” Han så på mig med et blik der var ukendeligt. ”Hvordan kan det være?” ”Hvad rager det dig?.”