Louise er enebarn og 13 år gammel. Hun bor sammen med sine forældre i København hvor hun også er født. Louise går i 7. klasse og hader skole. Hun er lige flyttet til skolen og har været der i 1 måned. Indtil videre har hun ikke snakket med nogen fra sin nye skole, men hendes forældre bliver ved med at sige til hende, at det nok skal blive bedre.
Louise står midt på skolegården. Hun er alene, de andre fra klassen vil ikke snakke med hende. De spiller rundbold og ignorere Louise. Hun har ikke nogen at være sammen. Hun er ensom, og det bliver ikke bedre for hver dag der går. Hendes forældre er altid på arbejde, og kommer først hjem når hun er gået i seng. Det eneste hun har er hende selv. Til tider bliver det for hårdt for hende, og hun lægger sig til at græde. Louise føler sig ikke tilpas i sin klasse, men hun ville hellere ikke flytte igen, for hun har allerede flyttet 4 gange i dette skoleår. Desuden ville hendes forældre hellere ikke tillade det.
Det er blevet morgen og Louise skal stå op for at gøre sig klar til endnu en hæslig dag på skolen. Hendes mor har lavet morgenmaden klar til hende, så hun kan spise før hun skal med skolebussen. Louise spiser sin mad færdigt, og løber ud mod bussen. Den plejer altid at være forsinket, men denne gang er den der for tideligt. Bussen kører videre selvom Louise vinker panikende til buschaufføren. Hun ser sine klassekammerater inde i bussen. De peger på hende, og begynder at grine ad hende mens bussen kører videre. Louise trækker på skuldrene. Hun er nødt til at gå til skolen nu da bussen er kørt. Hun kommer for sent til timen pga. bussen kørte forbi hende. Læreren beder hende om at gå på kontoret, for at forklarer hvorfor hun er kommet for sent. Louise forklarer hvordan bussen bare kørte forbi hende, og at buschaufføren ikke stoppede bussen op for hende.
Det er gratis at oprette en konto