Jeg kunne høre min mor råbe: ”Louise, du skal op nu! Den er 7”. Jeg tog det ene ben ud over sengekanten, og så det andet. Min krop var træt, som altid. Jeg kom til at tænke på ham. Ham drengen der smilte til mig i kantinen. Han skulle med til festen i aften. ”Mon der ville ske noget mellem os?” tænkte jeg. Jeg gik nedenunder for at spise det morgenmad min mor havde sat frem. Det var altid det samme, jeg fik. Havregrød med en smørklat på, som næsten var smeltet. Jeg skyndte mig at spise det op. Pakkede mine ting, børstede mine tænder og tog i skole. ”Du skal huske din madpakke, Louise!” råbte min mor, men jeg havde allerede smækket døren i bag mig, og var væk inden hun nåede at tælle til 10.
På vejen mødte jeg Marie. Vi havde været bedsteveninder siden børnehave klassen. ”Glæder du dig til festen i aften?” sagde hun. Jeg var lidt genert, for jeg vidste at min kærlighed ville være der, og hvis jeg ikke tog mig sammen til at gå hen og snakke med ham, så ville alt ende i et tabt spil. ”Ja” svarede jeg stille og nervøst. Hun kunne høre noget anderledes ved den måde, jeg sagde det på. Jeg smilte til hende. ”Er der noget galt?” sagde hun forvirret. Jeg var i tvivl om jeg skulle fortælle hende det hele eller bare være stille. ”Tobias smilte til mig i kantinen i går. Mit hjerte begyndte at banke, og så sendte jeg et lille smil tilbage. Efter det har jeg ikke tænkt på andre end ham”. Marie kiggede på mig. Nogle sekunder senere svarede hun: ”Gå hen til ham i aften. Sig at du er vild med ham. Han virker også selv interesseret”.
Det er gratis at oprette en konto