Alle prøver det, og det er en form for prøve. Det er spændende, skræmmende, nemt og hårdt på samme tid. Det jeg snakker om, er selvfølgelig teenagefasen. Det at være ung indebærer mange ting samt mange udfordringer. Der er utrolig mange spørgsmål om livet, som man kan stille sig selv. Er jeg god nok? Hvordan kigger andre på mig? Hvad bringer fremtiden? Hvad er meningen med livet overhovedet? Det er nogle af de spørgsmål, man som ung/teenager ofte reflekterer over. Tankerne kan køre rundt i hovedet, uden at man egentlig når frem til et svar. Hvordan skulle man også kunne besvare de mange spørgsmål? Sådan kan man spørge sig selv. På den måde er det egentlig åndssvagt at reflektere over ting, man som menneske, ikke selv er i stand til at besvare. Hvorfor ikke bare bruge tiden på at leve livet uden bekymringer og lade være med at stille spørgsmål omkring alle ting?
Som teenager er man ikke rigtig voksen, men man er heller ikke rigtig et barn. Man kan sige, at vi er hverken enten eller. Det er en fase i livet, hvor man er under konstant udvikling og er ved at lære sig selv at kende. Der medfølger hårde konsekvenser, vanskelige valg, fristelser og ikke mindst uendelige muligheder. De sociale medier har også en kæmpe indflydelse på en teenager og selvfølgelig ens ’’image’’. Man bliver vurderet på ens udseende, om det er de rigtige tøjmærker, rigtige mobil og om man er lidt for tyk. Alle de krav teenagere skal have om sig selv nu til dags, tror jeg er forvirrende, uoverskuelige og kaotiske. Når jeg sidder ved aftensmadsbordet og hører historier fra mine forældres unge dage, hvor man ikke blev vurderet på samme måde, tænker jeg at det lyder hyggeligt og socialt. Næsten alle gik i det samme tøj, var aktive med hensyn til motion og man brugte ikke al ens tid på elektroniske apparater. Ingen unge havde en mobiltelefon. Når jeg ligger og reflekterer over det, inden søvnen trænger sig på, kan jeg slet ikke forestille mig at være teenager dengang.
Det er gratis at oprette en konto