At være ung er sgu engenligt en hård tid, det syntes jeg i hvert fald. Der er så mange forventninger til en og hvorfor er der engenligt det? Ja for at være ærlig ved jeg det faktisk ikke.
Nogle gange føler jeg lidt at livet er et stort spil, fordi at livet kan gå begge veje og fordi at man aldrig ved hvad der kan ske før man enten vinder eller taber. Jeg føler også at være ung er en af de sværeste ting i livet, nu har jeg heller ikke prøvet så meget andet, men alligevel.
Hvorfor skal det være så besværligt at være ung? jeg fatter det ikke. Jeg føler bare, at det ligesom er en bog: hvordan man skal være som person, hvordan man skal se ud. Man bestemmer helt selv, hvordan man gerne vil være som person, og hvordan man gerne, vil se ud. Men derfor skal ondskab ikke være hovedrollen i ens personlighed: bare bruge argumentet ”jamen det er sådan jeg er som person”, sådan hænger det jo ikke sammen.
Betydning af andres holdning er mere vigtigere, end den betydning vi selv har. Hvorfor...? hvordan kan meningen fra andre, være mere værd end vores - Vi kender måske ikke personen, men holdning ”du er arrogant” bliver lige pludselig, overtaget af vores egen tanke: ”wow… I’m fucking awesome!” Ungdommen har et kæmpe pres: karakter, ”det sociale liv” og andres mening. Ikke nok med det, de sociale medier, bruges på mange forskellige måde: sjov, venskab, underholdning eller socialt-mobning: det er skyld i flere og flere selvmord, fordi afpresningen omkring nøgenbilleder, hemmeligheder osv. bliver for stort Men hvad er behovet for at presse en person så langt ud? Tænker de: ”arghh de overlever”, eller hvad går, der igennem hovedet på denne slags mennesker. Jeg har aldrig forstået det, og kommer aldrig til det
Det er gratis at oprette en konto