Mars er den planet i solsystemet, hvis overflade minder mest om Jorden. Mars har bjerge og sletter, is ved polerne og blæsevejr. Mars er en stor stenørken, og det røde støv, der dækker alting, er tørrere end sandet i selv de tørreste ørkener på Jorden. Selvom overfladen af Mars i dag er helt udtørret, så bærer den mange spor af, at der tidligere har været flydende vand i rigelige mængder på planeten. Det ser også ud til, at klimaet på Mars har været varmere. Det helt store spørgsmål er, om der nogensinde har været liv på den røde planet, og om det måske stadig er der.
95% af atmosfæren på Mars består af carbondioxid og modsat Jordens atmosfære beskytter atmosfæren på Mars ikke planetens overflade mod solens ultraviolette lys. På planeten Mars som er større end Månen men mindre end Jorden er tyngdekraften omkring en tredjedel af den vi kender fra vores hverdag. Hvis man hopper på Mars, vil man med ét hop hoppe på omkring 0,9 meter der tager 2 sekunder.
15 rumfartøjer har til dato landet på Mars. Det lykkedes første gang i 1971 at lande et fartøj som nåede at sende 20 sekunders data hjem til Jorden inden det brød sammen. 18. februar 2021 skulle fartøjet lande på Mars. Fartøjet skal bremses fra 20.000 kilometer i timen og undervejs finde det rette sted at lande før fartøjet sættes ned på Mars. Landingen på Mars bliver noget særligt af flere årsager. Set fra et dansk perspektiv har usædvanligt mange danske forskere bidraget til missionen med både hjernekraft og levering af vigtigt udstyr, som skal bruges i udforskningen af den røde planet.
Det er gratis at oprette en konto