Kunstig intelligens associeres ofte i det moderne samfund med sci-fi film som fx Terminator, hvor intelligente menneskelignende superrobotter overtager verden og udrydder menneskeheden. Men snakker du med Siri, så virker hun harmløs, uintelligent og på ingen måde menneskelig. Er disse dommedagsteorier om kunstig intelligens uberettiget, og bliver kunstig intelligens aldrig en integreret virkelighed?
Kunstig intelligens er et dybt kompliceret emne rigt på forskellige aspekter. Kunstig intelligens kan muliggøre en lang række elementer for udviklingen af verden, men samtidig introducerer emnet en række hypotetiske trusler, både potentielle etiske dilemmaer og reelle farer.
Balancen mellem udviklingen af verden contra forebyggelse af farer, lægger i min optik basen for det grundlæggende spørgsmål, i hvor stort et omfang må kunstig intelligens påvirke os?
Kunstig intelligens har adskillige definitioner. Fælles for definitionerne er, at de alle beskriver simulationer af menneskets sind, at lade computere tænke. Ambitionen er at kunne skabe computere, der er klogere end mennesket, computere der kan overtage menneskelige roller, og løse problemer mennesker ikke er i stand til. Computere der er ”menneskelige”.
Men vejen dertil er langt fra simpel.
Menneskets sind er enormt kompliceret, og hver eneste tanke, påvirkes af utallige faktorer.
Professor ved DTU Compute, Thomas Bolander, udtaler i podcasten, Hjernekassen, på P1: ”Det menneskelige sind har evner som intuition, og evnen til konstant at danne ubevidste modeller af alle oplevede scenarier, som påvirker menneskets handlinger.” Dette er ifølge ham meget svært at simulere. Evner til at Interagere og den menneskelige situationsfornemmelse kan også være særligt vanskelige at simulere.
Det er gratis at oprette en konto