Jeg har valgt Kortfilmen ”Drengen der gik baglæns”. Den er instrueret af Thomas Winterberg, og udgivet i 1994. Drengen der gik baglæns tilhører kategorien fiktion. Det er en novellefilm, med genretrækket drama, da den er realistisk og præget af en tragedie, altså storebrorens død.
Handling
I ”Drengen der gik baglæns” følger vi den 9-årige dreng Andreas. Da hans mor holdt stor fødselsdag, optrådte han og storebroren Mikkel med et vittigt show. Det var en stor succes, alle havde det sjovt, og fik også en anelse for meget at drikke. Næste morgen ville faren køre Mikkel i skole på sin motorcykel. Men de kører galt, og uheldet resulterer i at Mikkel omkommer. Faren overlever men får en gipskrave og et plaget sind. Andreas elskede sin storebror, og har svært ved at håndtere savnet til ham. Familien flytter til et nyt hus for at begynde på en frisk. Men hverken det nye hus eller en nye klasse kan mindske hans sorg til Mikkel. Andreas er fyldt med overtro, og forsøger at få sin storebror tilbage ved at gå baglæns, og dermed spole tiden tilbage. Til sidst indser Andreas, at der ikke er nogen grund til at forsøge og spole tiden tilbage. Han tager afsked med fortiden, og starter et nyt liv.