Søren Kirkegaard er født i København, som den yngste i en søskendeflok på syv. Han blev født d. 5. maj 1813, på 2. sal på Nytorv. Søren Kirkegaards far Michael Kirkegaard var en religiøs grubler, og var meget præget af pietismen. Søren Kirkegaards mor hed Ane, og var først Michaels tjenestepige men de blev forelskede og fik derefter 7 børn sammen, hvor Søren Kirkegaard var en af dem.
Som 17-årig begyndte Søren Kirkegaard at studere teologi på Københavns universitet, men brugte det meste af hans studietid på filosofi og romantisk litteratur.
I 1838 dør Sørens far, og 2 år efter består han teologistudiet, og rejser derefter til Jylland til hans fars barndomshjem. Da han hjemkommer fra Jylland, forlover han sig med Regine Olsen. Søren Kirkegaard opløser godt et år senere ægteskabet, hvilket han følte meget skyld over.
Han begyndte sit forfatterskab i 1843, hvor han skrev tre vigtige bøger, som hed ”Enten eller”, ”Gjentagelsen” og ”Frygt og bæven”. I disse bøger skrev Søren om alle sine tanker. Han havde generelt et meget rigt indre liv, i form af mange filosofiske tanker og teorier. Han skrev gennem sin forfatterkarriere både om teologi, metafysik, etik, psykologi og pædagogik. En af hans grundlæggende pointer i hans tænkning var, at hvert enkelt menneske har frihed til at leve sit liv, som de selv vil. Og at man skal turde træffe de nødvendige valg, og dermed også tage konsekvensen af dem. Han brugte det meste af sit liv, på at tænke og skrive om livet.