Sen abort, etik og normalitetsbegrebet

I 1973 fik kvinderne i Danmark retten til fri abort. Kvindens ret til selv at bestemme over deres krop har været genstand for mange hidsige og følelsesladede diskussioner lige siden. Det handler alt sammen om tro, etik, moral og retten til livet. I takt med den teknologiske udvikling er det i dag blevet muligt ved hjælp af fostervandsprøver, at undersøge et foster for kromosomafvigelser. Altså om barnet f.eks. er ramt af det såkaldte Downs syndrom, eller af andre handicaps. I artiklen ” Sen abort skaber voldsom debat” fra kristeligt Dagblad, hører vi om Lisbeth Holt Lenskjold der er meget forarget over at Julie F. Rask Larsen sammen med hendes mand var draget til England for at få en sen provokeret abort, fordi deres kommende barn manglede venstre underarm. Et handicap hun selv har levet et ganske fornuftigt liv med i 45 år, eftersom hun som baby var udsat for en brandsårsulykke. Lenskjold understreger at hun går ind for fri abort og sagtens kan følge forældre der får en sen provokeret abort, hvis der er noget alvorligt galt med barnet. Men i det omtalte tilfælde har Lenskjold svært ved at se, at en manglende underarm skulle være handicap nok til at fjerne barnet. Hun har med hendes liv i hvert fald bevist at man sagtens kan få et godt liv med motion, sportsgrene, eget firma og sød kæreste på trods af en manglende underarm.