Førstehåndsindtryk af Illum

Illum er ikke et sted man finder overalt i Danmark. Et unikt sted, med masser af tilfredsstillende produkter, i det hele taget er det et tilfredsstillende sted.

Jeg nærmer mig indgangen, et gigantisk og markerene skilt, fanger min opmærksomhed. Sansen af at det er et dyrt sted. Jeg træder ind. Der sprænger med det samme, flere forskellige aromaer, i tanken, det snurre sig kraftigt op i mine næsebor. Der lugter af en blanding af parfume og skønhedsprodukter, det irriterer mine næsebor, at jeg kommer til at nyse højt. Mit nys vækkede, nogle modeglade mennesker. Jeg går mod den lidt støjende rulletrappe, mens jeg passere nogle mennesker der giver mig et smil, hvor efter at jeg føler mig velkommen. Med et øjekast, ser jeg nogle dyre butikker,

hvor jeg næsten kan lugte, hvor god kvaliteten tøjet er. Jeg nærmer mig

starten, af første sal. En masse mandetøj

er ved indgangen på førstesal. Det fanger min opmærksomhed.

Jeg skimter en Hugo Boss trøje, dens flotte blå nuancer, giver mig træng til at kigge nærmere. Jeg nærmer mig nu butikken, med det samme, kommer en venligsindet mand. Jeg bliver hurtigt optaget, af hans skæve smil. Jeg svare, at jeg ikke har brug for hjælp lige nu, hvor jeg derefter giver ham det skæve smil igen. Trøjen ser bedre ud tættere på. Jeg tager blidt fat i trøjen. Jeg kan med det samme mærke trøjens kvalitet, det er hundrede procent bomuld. Jeg kan hører ekspedientens fodstep. Jeg følger nu efter ham, hvor jeg derefter spørger, om de har trøjen i min størrelse. Med hans skæve smil og hans hæse stemme, svarer han ”ja”. Jeg får rakt trøjen mod mig. Jeg hiver trøjen hurtigt mod mig. Jeg takker. Ekspedienten siger velbekomme, med hans kaffelugtende ånde. Jeg fortsætter mod kassen. Jeg smiler til den unge kasseekspedient, som ekspederer mig, mens hun drikker sin cappuccino. Jeg kan næsten smage, den varme cappuccino, i min tørrer mund. Varmen om min tørrer mund, der ikke har fået noget væske i snart halvanden time. En pludselig lyd fra ekspedienten, vækkede mig fra min egen verden. Jeg sagde “hvabehar“. Hun svarer “det bliver 1400kr”. Jeg tager min raslende pung hurtigt frem. Jeg forfører mit skrøbelige betalingskort ind i den nyt udseende dankortterminalen. Jeg taster min 4 cifrede kode. Dankortterminalen giver en bippende lyd fra sig. Jeg får et smil fra kasseekspedienten. Jeg smiler tilbage, mens hun bad mig en god dag. Jeg nærmer mig nu igen den støjende rulletrappe. Mens jeg køre op ad rulletrappen til øverste sal, fornemmer jeg en dejlig duft, af en blanding af pasta og pizzaretter, komme nærmere og nærmere. Duften stiger mig så meget til hovedet, at jeg næsten kan smage alle forskellige pizzaretter, ved bare at give dem en tanke. Jo længere, jeg køre op med rulletrappen, jo mere føles det, at jeg køre op i det dyre. Jeg nærmer mig toppen af Illum. Jeg har nu ramt det såkaldte ”Illum rooftop”. Jeg følger min lugtesans. Jeg ender foran restaurant Rossopomodoro. Jeg bestiller en almindelig Margherita pizza. Jeg vælger at side udenfor. En dejlig brise nærmer sig, samtidig kommer tjeneren med min pizza. En dejlig smag af Italien. Osten er dejlig smeltet og dejlig blød i munden og ikke mindst super smagsfuld. Blandingen af tomatsovsen og mozzarellaen på tungen, kan ikke beskrives. Den sprøde skorpe, som konstruerer, det vigtigste på en pizza. En pragtfuld, nydelig og ikke mindst en uforglemmelig dag i Illum slutter, oppe på toppen af Illum.