Ondskab og magtforhold i anbringelsessager

DHO - 2021

Ondskab og magtforhold

xx

xxx

xxxx

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING3

HISTORIE3

ANALYSE AF IZAK LEIF EGELUND’S DIGT ”PLEJEMOR”6

ANALYSE AF JAN GUILLOU´S FILM ”ONSKAN”7

ANALYSE AF LARS ARENDT´S KORTFILM ”BEAST”8

KONKLUSSION10

Litteraturliste11

INDLEDNING

I denne DHO vil jeg undersøge anbringelser i et historisk perspektiv, og anvendelse af magt. I 1600-1800-tallet åbnede en masse nye institutioner op for både døve, blinde, handicappede, forældreløse børn og adfærdsvanskelige børn. Jeg vil redegøre for, hvordan mennesker blev anbragt i denne tidsperiode, samt sammenligne de anbringelsesmetoder, med FN’s menneskerettigheder. Jeg vil have fokus på hvordan anbringelsesmetoderne ville have overtrådt FN’s menneskerettigheder. Jeg vil herefter analysere digtet ”Plejemor”, hvor jeg særligt vil have fokus på behandlingen af anbragte. Desuden vil jeg analysere filmen ”Onskan”, og kortfilmen ”Beast”, hvor fokus ligger på henholdsvis magtanvendelse mellem personerne, og de filmtekniske virkemidler, og hvordan de fremhæver magtfordelingen i kortfilmen. Jeg vil benytte kilder, som belyser emnet.

HISTORIE

I begyndelsen af 1600-tallet opførtes Sct. Hans Hospital uden for Københavns volde. På daværende tidspunkt var hospitalet ikke beregnet til patienter med psykiske lidelser. Det var et hjemsted for blinde, invalide og demente patienter. Hospitalets patienter var ofte fattiglemmer. Det betyder at personen blev forsørget af fattigvæsnet. De fleste af hospitalerne i 1600-til 1700-tallet husede især uhelbredelige patienter. Nogle som ikke kunne forsørges andre steder i landet. I 1770 blev de 212 indlagte optalt, og 41% blev betegnet som vanvittige og afsindige. Det vil altså sige, at man i starten af 1600-tallet nærmest spærrede de anbragte inde, og havde ingen intentioner om at hjælpe dem.