Jeg er træt af at voksne bruger udtrykket “den gang jeg var ung” som et augment mod en frustration. Nu er det sådan, at den gang de var unge, var meget anderledes, end ungdommen i dag.
Nutidens ungdom skal arbejde under et meget hårdere pres. Der bliver forventet meget mere at unge. Man skal have en folkeskole eksamen med et flot snit, så man har mulighed for at vælge lige den uddannelse der passer til det job, man allerede har skulle bestemt sig for. Det er for eksempel blevet fortalt os, “hvis ens gennemsnit ikke er over 8, kommer man ikke til at klare sig godt i gymnasiet”. Andet er der blevet sagt, “nu om dage er det meget nemmere at få tolv, den gang jeg var ung, fik man sjælet et trettental”.
Jeg sad engang ved siden af to ældre herre til min morfars fødselsdag. Emnet ryger over på at unge er uansvarlige, utaknemmelige og får alt på et sølvfad. Unge kæmper en klimakamp, før de ældre generationer gør, vi kæmper for tårnhøje karaktergennemsnit for at komme ind på drømmeuddannelsen, vi har et fritidsjob for ekstra at lære at tage ansvar, som i "voksne" har så travlt med at pointere, vi mangler, vi laver frivilligt arbejde, for at være med i kampen om en bedre verden og flere og flere flytter tidligere og tidligere hjemmefra. Det kalder jeg godt nok for ansvar, men det ser politikere eller ældre generationer vel ikke.
Det er gratis at oprette en konto