Udtrykket ’frihandel’ dækker over handel med varer og tjenester mellem lande uden regulering eller indgriben fra de statslige myndigheder i form af toldafgifter eller støtteordninger såsom industrielle subsidier. Modsætningen til frihandel er protektionisme hvor staten forsøger at beskytte den hjemlige produktion ved hjælp af for eksempel importrestriktioner. Rene udgaver af begge dele benyttes ikke i praksis; primært fordi stort set alle lande i dag er medlem af diverse internationale sammenslutninger som modkæmper favorisering på handelsområdet.
En af de største forkæmpere for global frihandel er World Trade Organization (WTO). WTO er en sammenslutning på 149 medlemslande, som blev stiftet i 1995. I de sidste par år har der været rejst en del kritik af organisationen. De største organisationer for fattige bønder i udviklingslandene, blandt andet brasilianske MST ser WTOs indgreb som negative, og mener de er med til at øge social ulighed både på nationalt og internationalt plan. Problemet er, at markedet for elektronik og andre industrivarer som domineres af de vestlige lande er præget af meget få restriktioner, mens landbrugsvarer og så videre stadigvæk styres af de rigere landes protektionisme. Denne tendens er dårlig, idet de fattige lande jo netop primært producerer landbrugs- og fødevarer. Ifølge verdensbanken går udviklingslandene faktisk af denne grund glip af flere penge end de modtager i ulandsbistand.
Det er gratis at oprette en konto